Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) accepterer, at der indledes indirekte forhandlinger med Israel om fred.
Beslutningen er taget på et møde lørdag i PLO's bestyrelse, og den baner vej for de første forhandlinger mellem parterne i halvanden år.
- For vores del, så kan vi i dag annoncere starten på de indirekte forhandlinger, siger Abed Rabbo, en mangeårig palæstinensisk fredsforhandler.
Forhandlingerne har på engelsk fået den uldne betegnelse "proximity talks". Det betyder, at palæstinenserne og israelerne ikke skal forhandle ansigt til ansigt, men i stedet med USA som mellemmand skal forsøge at nærme sig hinanden, så de på et tidspunkt kan sidde i samme rum og tale om fred.
Fredsmøderne blev afbrudt, da Israel i december 2008 iværksatte et stort militært angreb på den palæstinensiske Gaza-stribe.
Rabbo siger, at USA skal køre i pendulfart mellem palæstinensernes præsident, Mahmoud Abbas og Israels premierminister Benjamin Netanyahu.
Israels insisteren på at bygge flere boliger på den besatte vestbred har i flere omgange været tæt på at afspore processen.
USA's særlige udsending i Mellemøsten, George Mitchell, mødes senere lørdag med præsident Abbas. Mitchell ventes at give besked om, at de indirekte forhandlinger kan gå i gang.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde