Gaderne i Haitis hovedstad, Port-au-Prince, hærges af plyndringer, og der høres skud i kølvandet på det sikkerhedstomrum, der er opstået efter jordskælvet, siger øjenvidnet Valmir Fachini, der er talsmand for den brasilianske velgørenhedsorganisation Viva Rio.
"Desværre ser vi ikke længere den fredsbevarende Minustah-styrke på gaden," skriver Fachini i en e-mail.
Hovedkvarteret for FN's stabiliseringsmission i Haiti styrtede sammen under jordskælvet, og adskillige brasilianske soldater er omkommet.
"Vi har hørt flere skud, men vi ved ikke nøjagtig, hvor de kommer fra. Plyndringerne er begyndt i de supermarkeder, der kun delvist er styrtet sammen," skriver han og tilføjer:
"Hvis ikke der snart kommer nødhjælp, så vil folk begynde at plyndre private beboelser. Der skydes hele tiden, og det er vores indtryk, at familier forsøger at forsvare sig mod angriberne."
Fachini siger, at hans organisation havde et lille lager af regnvand, som er blevet uddelt til beboerne i Pacot, der er forstad til Port-au-Prince.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker