Demonstranter blokerer central gade i Polens hovedstad, Warszawa, mandag aften. Foto: Janek Skarzynski/Ritzau ScanpixJanek Skarzynski/Ritzau Scanpix
For 12. dag i træk demonstrerer polakker mod en abortlov, der står til at blive skærpet yderligere.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Flere tusinde demonstranter spærrer centrale gader i den polske hovedstad, Warszawa, mandag i protest mod en kommende skærpelse af landets abortlovgivning.
Det skriver nyhedsbureauet dpa.
Demonstrationerne finder også sted i andre polske byer mandag og markerer den 12. dag i træk med protester på gaderne.
Demonstrationerne kommer i kølvandet på, at forfatningsdomstolen i Polen 22. oktober besluttede, at abort af fostre med misdannelser er forfatningsstridigt.
Dermed blev der banet vej for en yderligere stramning af Polens abortlovgivning, der i forvejen er en af Europas mest restriktive.
Annonce
Når stramningerne træder i kraft, vil det kun være tilladt at få en abort, hvis graviditeten er et resultat af voldtægt eller incest, eller hvis den udgør en risiko for morens liv eller helbred.
Siden kendelsen har demonstrationer udviklet sig til bredere protester mod landets regering. Søndag præsenterede hovedarrangøren bag demonstrationerne, Nationwide Women's Strike, sine krav.
Listen inkluderer fri abort, respekt for LGBT+-rettigheder, mere finansiering til sundhedspleje, en klarere adskillelse af kirke og stat og støtte til blandt andre handicappede.
- Nu handler det ikke kun om abort, det handler om, hvordan folk lider, og hvordan regeringen har svigtet, siger Magda, en af demonstranterne, til nyhedsbureauet Reuters.
Tidligere mandag gentog Polens premierminister, Mateusz Morawiecki, sin opfordring om at stoppe protesterne for at forhindre smittespredning med coronavirus.
- Lad os sætte os til forhandlingsbordet. Lad ikke vores konflikter finde sted på gaden og sprede coronavirusset, skrev Morawiecki på sociale medier mandag ifølge dpa.
Regeringen forventes at offentliggøre forfatningsdomstolens afgørelse mandag i sit officielle skrift, hvilket betyder, at den vil træde i kraft. Det skriver Reuters.
Mandag aften er dette endnu ikke sket.
Protester i Polen har fundet sted 12 dage i træk siden en afgørelse om stramning af landets abortlov. Foto: Kacper Pempel/ReutersKacper Pempel/Reuters
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker