Ingen af kandidaterne ved præsidentvalget i Polen søndag har fået de mindst 50 pct. af stemmerne, der skal til for at vinde valget i første runde. Valgstedsmålinger offentliggjort efter at valgsteder lukkede, viser, at Bronislaw Komorowski, der står i spidsen for det liberale parti Borgerplatform, har fået flest stemmer.
En valgstedsmåling foretaget af TNS Obop viser, at Komorowski, har fået 40,7 pct. af stemmerne, mens hans hovedrival, Jaroslaw Kaczynski, formand for det konservative Lov- og Retfærdighedsparti, har fået 35,8 pct. af stemmerne.
Hvis dette resultat holder, betyder det, at polakkerne skal ud i en anden og afgørende valgrunde. Den vil efter planerne blive afholdt 4. juli.
Valgdeltagelsen ved søndagens valg menes at have været et stykke over 40 pct. Valget blev udløst af den flykatastrofe 10. april, der kostede Polens daværende præsident, Lech Kaczynski, hans hustru og 94 andre fremtrædende polakker livet.
Præsidentens tvillingbror, Jaroslaw Kaczynski, havde regnet med, at sorgen over flykatastrofen og den efterfølgende sympati, der strømmede ham i møde, ville øge hans chancer i præsidentvalget.
Flest polakker har dog tilsyneladende peget på den fungerende præsident, Bronislaw Komorowski, som Polens ny statsoverhoved.
Der var opstillet 10 kandidater ved søndagens førsterunde af præsidentvalget. 30 millioner polakker var stemmeberettiget.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde