Schweiz' øverste straffedomstol har accepteret filminstruktøren Roman Polanskis anmodning om at blive løsladt mod kaution fra et fængsel i Schweiz.
Polanski sidder fængslet for et sexovergreb mod en pige tilbage i 1977.
- Det Føderale Straffetribunal har bedt os om at sætte Polanski på fri fod, siger Folco Galli, der er talsmand for det schweiziske justitsministerium.
Kort efter meddelte den schweiziske justitsminister, Eveline Widmer-Schlumpf, at hun ikke ser nogen grund til at appellere kendelsen.
- Jeg mener, at Det Føderale Straffetribunal havde sine gode grunde, siger ministeren til det schweiziske nationale tv om domstolens beslutning.
Den 76-årige Polanski, der flygtede fra USA i 1978 efter at have erkendt sig skyldig i seksuelt samvær med en 13-årig pige, blev anholdt i Schweiz i september.
Den verdensberømte instruktør, der har delt fransk og polsk statsborgerskab, var i Schweiz for at modtage en hæderspris for sin filmproduktion, da han blev anholdt.
Anklagemyndigheden i USA har krævet ham udleveret.
Polanski har to gange bedt om at blive løsladt mod kaution.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet