Polen bringer Rusland i det røde felt ved at ændre navn på Kaliningrad

Klemt inde mellem Polen og Litauen ligger en klat land på 225 kvadratkilometer ud til Østersøen.

Historisk lå her et gammelt fort, grundlagt af Preussen i 1255 og navngivet Königsberg.

Sådan hed eksklaven i mange århundreder.

Det betyder "Kongebjerg". Polakkerne oversatte det til Krolewiec, litauerne til Karaliaucius og russerne til Korolevets.

Historiens tunge vingeslag kom også til Königsberg, og da Anden Verdenskrig var slut, blev eksklaven indlemmet i Sovjetunionen.

I 1946 fik den navnet Kaliningrad, opkaldt efter Mikhail Kalinin, Sovjetunionens første formelle statsoverhoved.

Med Sovjetunionens sammenbrud blev eksklaven en del af Rusland, og det er den stadig, selv om den ikke grænser op til Rusland.

Den beholdt navnet Kaliningrad, men nu siger Polen stop.

Polske kort, bøger og officielt sprogbrug skal ikke længere kalde eksklaven Kaliningrad.

Det gamle navn Krolewiec genindføres, og det var ifølge Reuters også det navn, eksklaven havde i det 15. og 16. århundrede, da den blev kontrolleret af Kongeriget Polen.

Meldingen kommer fra Waldemar Buda, Polens udviklingsminister, der henviser til en anbefaling fra en kommission, som skal standardisere udenlandske navne.

Ruslands invasion af Ukraine og russisk propaganda har fået Polen til at genoverveje brug af navne, som er blevet påtvunget det polske sprog, skriver BBC.

Sådan en standardisering falder ikke i god jord i Rusland, når det gælder Kaliningrad. Dmitrij Peskov, talsmand for Kreml, lader den russiske vrede lyne.

- Det er ikke engang russofobi længere. Det er tæt på galskab, siger Peskov ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

- Det bringer ikke noget godt til Polen. Dette er ikke kun uvenlige handlinger. Det er fjendtlige handlinger.

Buda ser anderledes på det.

- Den kendsgerning, at man navngiver en stor by ved vores grænse efter Kalinin, der var kriminel og medansvarlig for beslutningen om at dræbe polske officerer i Katyn i 1940, vækker negative følelser blandt polakker, siger Buda ifølge AFP.

Det menes, at 21.000 polakker, de fleste officerer, blev massakreret af Sovjetunionens politiske politi i en skov nær Smolensk i 1940 efter ordre fra diktatoren Josef Stalin.

Sovjetunionen benægtede i årevis at have begået massakren. Nazisterne fik skylden.

I 1990 - det sidste år inden Sovjetunionens opløsning - erkendte staten at have myrdet de mange polakker.

Efter Anden Verdenskrig blev Polen en del af østblokken, som Sovjetunionen kontrollerede. I fem årtier frem til 1990 kunne pårørende til Katyn-ofrene ikke tale offentligt om, at Sovjetunionen måske stod bag.

Forholdet mellem Polen og Sovjetunionen - og senere Rusland - har ofte været anstrengt.

Rusland siger, at Sovjetunionen befriede Polen og drev nazisterne ud af landet i slutningen af Anden Verdenskrig.

Mange polakker mener, at den nazistiske besættelse blev erstattet af en anden slags undertrykkelse fra det kommunistiske Sovjetunionen.

Polen er medlem af både EU og Nato og er en af Ukraines største støtter i krigen mod Rusland.

Der er i øvrigt andre kurrer på tråden mellem Moskva og Warszawa end eksklavens navn.

I onsdags blev Polens ambassadør i Moskva kaldt til samtale i udenrigsministeriet. Han modtog en protest, efter at ukrainske aktivister havde blokeret for, at Ruslands ambassadør kunne lægge blomster ved et sovjetisk mindesmærke i Warszawa for ofrene for Nazityskland.

Samtidig kaldte Polen Ruslands ambassadør i Warszawa til samtale for at protestere imod, at en russisk jager fløj tæt og "provokerende" ved et polsk patruljefly over Sortehavet i sidste uge.

/ritzau/