Polen frigiver udskrift fra sort boks

Polen offentliggør nu udskrift af den kommunikation, der er registreret af den sorte boks om bord i præsident Lech Kaczynskis fly, da det styrtede ned den 10. april.

I alt 96 mennesker mistede livet, da flyet i tæt tåge forsøgte at lande i lufthavnen i den russiske by Smolensk.

- Træk op, træk op... terræn forude, lyder det over flyets interne advarselssystem til piloterne.

Derefter høres en af piloterne bande, da flyet rammer et træ i sekunderne før, det styrter.

/ritzau/AFP

Træk op, træk op! Terræn forude, lyder det over det interne advarselssystem i sekunderne inden, den polske præsidents fly rammer nogle træer og styrter ned.

Offentliggjort Sidst opdateret