Få timer før topmødet officielt går i gang klokken 15, insisterer Tusk ifølge det franske nyhedsbureau, AFP, på, at udkastet til eurolandenes nye finanspagt stadig ikke er godt nok for Polen, der ligesom Danmark ikke er med i euroen.
- Vi kan ikke acceptere pagten i dens nuværende form. Polen er klar til at tage medansvar på én betingelse: at vi kan deltage i beslutningsprocesserne omkring traktatens gennemførelse, siger Tusk efter et formøde med EU-Parlamentets formand, Martin Schulz.
Donald Tusk har de seneste dage skruet op for retorikken i sin insisteren på, at de op til ni ikke-eurolande, der overvejer at skrive under på finanspagten, også skal have lov til at komme med til eurolandenes topmøder.
De 17 eurolande er enedes om, at de fremover vil holde mindst to årlige topmøder uden de øvrige EU-lande. I det foreløbige udkast til den nye finanspagt står, at ikke-eurolandene kan få lov til at komme med til mindst et af møderne.
Især Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, er imod at lukke de andre lande med ind til eurotopmøderne. Den danske regering og øvrige lande uden for euroen har forud for topmødet været mindre bombastiske i deres meldinger.
Flere danske ministre har den seneste uge givet udtryk for, at det vil være oplagt, at Danmark er med til de møder, hvor finanspagten bliver diskuteret. Men i modsætning til Polen har de ikke sat antal på møderne eller gjort det til et afgørende krav.
Finanspagten kan godt blive vedtaget, hvis Polen ikke skriver under. Til gengæld kan det blive svært for Polen at komme med i euroen, hvis ikke landet er med i finanspagten.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde