Polens irritation over USA's revision af raketskjoldet er pist væk, og de to lande viser nu, at de står skulder ved skulder i sikkerhedspolitikken.
Polen er klar til det nye raketforsvarsprojekt med betegnelsen SM-join 3, siger den polske premierminister Donald Tusk efter et møde med USA's vicepræsident, Joe Biden, i Warszawa.
- Vi betragter konceptet som meget interessant og nyttigt, siger den polske politiker.
Biden beskriver Polen som "en af USA's nærmeste allierede" og en "spydspids" i Central- og Østeuropa. Han glæder sig over Polens vilje til at opstille en del af den planlagte raketforsvar.
Polen og USA underskrev i august 2008 en kontrakt om opførelse af en amerikansk base med 10 Interceptor-raketter. Sammen med et radaranlæg i Tjekkiet skal raketsystemet skærme mod langtrækkende raketter fra Iran.
USA's præsident, Barack Obama, droppede tilbage i september forgængeren George W. Bushs plan. I stedet arbejder han på et mobilt system til beskyttelse mod mellem-og kortdistanceraketter. Denne kursændring udløste kritik og skuffelse i Central- og Østeuropa.
Polske politikere og medier har beskyldt USA for af frygt for Rusland at forsømme at tage sig af sikkerheden i landene i denne region.
- Vi har ikke truffet nogen aftaler med Rusland på bekostning af Centraleuropa, og vi vil heller ikke indgå sådanne aftaler. Der vil ikke blive besluttet noget hen over hovedet på Polen eller andre nationer i regionen, understreger Biden i et interview med den polske avis Rzeczpospolita.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker