Polen: Rusland får ikke lov at deltage i OSCE-møde
Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, er ikke velkommen ved det næste OCSE-udenrigsministermøde i Polen. "En delegation fra Rusland vil blive nægtet adgang", siger polsk talsmand. Foto: Alexander Zemlianichenko/Ritzau Scanpix
Ifølge det polske udenrigsministerium vil en delegation fra Rusland blive nægtet adgang til Polen.
En russisk delegation vil ikke få lov at deltage, når udenrigsministrene i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) i næste måned samles i den tredjestørste polske by Lodz.
- En delegation fra Rusland vil blive nægtet adgang, siger det polske udenrigsministeriums talsmand, Lukasz Jasina, fredag.
Jasina siger samtidig, at Polen ikke forventer, at den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, vil forsøge at deltage i mødet.
Polen overtog formandskabet for OSCE efter Sverige ved årsskiftet. Formandskabet roterer mellem de 57 medlemslande.
Efter Ruslands invasion af Ukraine i februar har Polen og de tre baltiske stater, Estland, Letland og Litauen, indført indrejseforbud for russiske statsborgere.
Rusland er ligesom Ukraine medlem af OSCE.
Organisationen har efter den kolde krig været et vigtigt forum i Europa for sikkerhed, konfliktforebyggelse, menneskerettigheder og frihedsrettigheder.
Lavrov deltog for Rusland ved udenrigsministermødet i Sverige i december sidste år.
Mødet i Lodz finder sted 1. og 2. december.
/ritzau/TT
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde