Polen tager skridt til at genindføre retten til abort
En abortmodstander holder en plakat op af et foster under en march i Warszawa for det ufødte barn - før det polske parlament tager skridt til at liberalisere landets strenge abortlovgivning. Foto: Sergei Gapon/Ritzau Scanpix
Flertal i parlamentet afviser forsøg på at blokere for førstebehandling af en abortliberalisering.
Polens pro-europæiske koalitionsregering har fredag overstået den første forhindring på vejen mod at liberalisere landets stramme abortlov.
Det er indeholdt i fire lovforslag.
Et flertal i parlamentet har trumfet et forsøg på at afvise lovpakken allerede ved førstebehandlingen.
Koalitionsregeringen kom til magten i oktober på et løfte om at legalisere abort igen.
Den tidligere nationalkonservative regering anført af partiet PiS fjernede retten til abort og tillod det kun i tilfælde af incest, og hvis morens liv var i fare. Det er stadig gældende lov, indtil parlamentet genindfører retten til abort, og landets præsident bekræfter det med sin underskrift.
- Vi holder vores ord. Parlamentet vil gå videre med alle projekter om retten til abort, skriver premierminister Donald Tusk på sociale medier.
Den tidligere regering lagde sig tæt af ad den katolske kirkes holdninger, der historisk har haft en betydelig indflydelse i landet. Kirken er kategorisk imod abort.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned