En polsk domstol har besluttet at udlevere en påstået agent fra Israels efterretningstjeneste Mossad til Tyskland på grund af beskyldninger om, at han var involveret i drabet på en Hamas-leder i januar.
Israel har ellers bedt Polen om at lade ham komme hjem til Israel.
- Domstolen har besluttet at udlevere Uri Brodsky til de tyske myndigheder for at blive retsforfulgt dér, siger dommer Tomasz Talkiewics ved Warszawas regionale domstol.
Domstolen har ikke taget stilling til, hvorvidt Talkiewics har begået den forbrydelse, han mistænkes for. Domstolen har udelukkende set på, om udleveringen overholder de formelle regler, og om den mistænktes identitet er korrekt.
Ifølge det tyske tidsskrift Der Spiegel blev Brodsky anholdt i Warszawas lufthavn den 4. juli mistænkt for at have svindlet sig til et tysk pas.
Passet blev brugt af de personer, der var involveret i drabet på Hamas-lederen Mahmud al-Mabhuh i Dubai den 20. januar.
Tyskland udstedte en anholdelsesordre på Brodsky for flere uger siden.
Drabet på Mabhuh i Dubai udløste en diplomatisk krise mellem Israel og flere lande efter, at det kom frem, at drabsmændene havde brugt 26 forfalskede pas fra Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Irland og Australien.
Mabhuhs banemænd menes at være Mossad-agenter.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker