Polen vil købe ubåde sammen med andre Natolande
Ubåde er dyre fartøjer, så nu lufter Polen muligheden for at splejse til tre af dem med et andet land.
Polen vil muligvis gå sammen med et andet Natoland om at købe ubåde i et forsøg på at tæmme udgifterne.
Det siger Czeslaw Mroczek, der er viceforsvarsminister.
Han nævner Norge eller Holland som mulige lande at dele ubåde med.
Forsvarsministeriet har haft planer om at købe tre ubåde til levering i perioden fra 2020 til 2025.
Men købet er gået i hårdknude, fordi Polen besluttede sig for en anderledes bevæbning end oprindeligt planlagt, og det betyder også en anderledes og - højere - pris.
- Vi overvejer at anskaffe ubådene sammen med eksempelvis Norge eller Holland, siger viceforsvarsministeren til det polske nyhedsbureau PAP.
- Vi er ved at afslutte arbejdet med bestykning - både taktisk og teknisk, siger han.
- Når det gælder procedure, og hvordan vi gør det - i en eller to omgange - afhænger det af, om vi køber ubådene alene eller i et fælles projekt med to eller flere Nato-lande.
Ifølge PAP er den franske industrigruppe DCNS, svenske Saab Kockums og tyske ThyssenKrupp Marine Systems interesseret i det polske udbud.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker