Polen vil tage imod 10.000 sårede soldater

Polens sundhedstjeneste har kapacitet til at behandle mindst 10.000 sårede ukrainske soldater. Det siger den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, tirsdag, da Rusland indledte en ny offensiv i det østlige Ukraine. Foto: Wolfgang Rattay/Reuters

Polen vil modtage og behandle sårede soldater fra Ukraine, siger Polens premierminister, Mateusz Morawiecki.

Offentliggjort Sidst opdateret

Polens sundhedstjeneste har kapacitet til at behandle mindst 10.000 sårede ukrainske soldater, siger den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, tirsdag, hvor Rusland indledte en ny offensiv i det østlige Ukraine.

Morawiecki siger under et besøg i den vestlige ukrainske by Lviv, at Polen allerede behandler "adskillige dusin" soldater.

- Vi er parate til at tage imod 10.000 soldater om nødvendigt. Vi gør alt, hvad vi kan for at tage os af og behandle alle sårede soldater fra Ukraine, siger han.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagde fredag til, at mellem 2500 og 3000 ukrainske soldater er døde indtil nu, mens 10.000 er blevet såret.

Morawiecki besøgte Lviv det i vestlige Ukraine i forbindelse med åbningen af en polsk finansieret "containerby", som midlertidigt skal være opholdssted for mellem 300-350 flygtninge fra nabolandet.

Kabinerne i containerbyen kan bæres rundt af beboerne.

Siden krigens begyndelse er tæt ved 2,84 millioner mennesker flygtet til nabolandet Polen, oplyser grænsevagter i Warszawa.

Polens præsident, Andrzej Duda, der i sidste uge var i Kyiv og mødtes med den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger, at konflikten i nabolandet "ikke er krig, men terrorisme".

Duda besøgte også Kyiv-forstaden Butja, hvor et stort antal civile er fundet dræbt i gaderne.

Målet med besøget var at vise støtte til forsvarerne af Ukraine på et afgørende tidspunkt for landet, sagde en rådgiver for den polske præsident under besøget.

/ritzau/Reuters

/ritzau/AFP