De voldsomme oversvømmelser, der raserer i Polen, er nu på vej mod delstaten Brandenburg i det østlige Tyskland. Myndighederne i delstaten er fra klokken 18 onsdag aften sat i allerhøjeste alarmberedskab, da der er frygt for oversvømmelse af delstatens dæmninger og diger.
I en af Brandenburgs landsbyer, Ratzdorf, viste målinger onsdag, at vandstanden allerede var oppe på 5,90 meter - en måling man ikke havde ventet før torsdag. Specialuddannede hjælpere står klar med at fylde sandsækkene og sikre digerne.
Tilbage i Polen har oversvømmelserne indtil videre kostet 15 mennesker livet, og flere tusinde er blevet evakueret fra deres hjem. Oversvømmelsen betegnes som Polens værste i 100 år.
Polens premierminister, Donald Tusk, har øremærket 3,7 milliarder kroner til ofrene for oversvømmelserne.
- Vi bliver nødt til at bruge tilpas mange penge på dette, men så det ikke vælter de offentlige finanser, siger Donald Tusk.
Med et truende polsk præsidentvalg i næste måned åndende i nakken er Donald Tusk under stigende pres fra oppositionspartierne til at afsætte flere midler til oversvømmelsernes ofre.
I 1997 oplevede Polen dets værste oversvømmelse målt i menneskeliv. Her mistede 54 mennesker livet og mere end 150.000 blev evakueret fra deres hjem.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker