Polens præsident afskediger flere topministre
Polens premierminister Mateusz Morawiecki, som tirsdag tager til at Bruxelles for at forhandle om krise, siger efter en regeringsrokade: - "Vi ønsker ikke at være en dogmatisk, en doktrinær eller en ekstremistiske regering. Vi ønsker at være en regering, som får økonomien til at hænge sammen, og som får samfundet til at hænge sammen lige som EU og de globale dimensioner skal hænge sammen med det lokale." Foto: Reuters/Kacper Pempel
Reuters/Kacper Pempel
Afskedigelser af omstridte ministre kan forbedre relationerne mellem Polen og EU.
Polens præsident, Andrzej Duda, har afskediget adskillige af regeringens topministre, på et tidspunkt hvor landet forsøger at forbedre relationerne til EU.
Duda afskedigede forsvarsminister Antoni Macierewicz, udenrigsminister Witold Waszczykowski, miljøminister Jan Szyszko samt ministrene for sundhed og digitalisering og flere andre.
Indenrigsminister Mariusz Blaszczak overtager forsvarsministeriet, mens viceudenrigsminister Jacek Czaputowicz overtager udenrigsministerposten.
Miljøministeriet overgår til Henryk Kowalczyk.
- Vi ønsker ikke at være en dogmatisk, en doktrinær eller en ekstremistiske regering. Vi ønsker at være en regering, som får økonomien til at hænge sammen, og som får samfundet til at hænge sammen.
- Ligesom EU og de globale dimensioner skal hænge sammen med det lokale, siger Polens nye højrefløjspremierminister, Mateusz Morawiecki, da han modtog den nye regering.
Morawiecki har selv kun været på sin post som regeringsleder i en måned.
Den nye udvikling i Warzawa kommer, efter at EU og Polen er røget ud i et historisk opgør om, hvad et medlemsland kan tillade sig at gøre.
For første gang nogensinde besluttede EU-Kommissionen før jul at indlede en procedure mod et medlemsland for overtrædelser af retsstatens principper.
Morawiecki besøger Bruxelles tirsdag aften for at føre forhandlinger om situationen.
EU-Kommissionens første næstformand, Frans Timmermans, sagde, at retsstaten i Polen ikke bare angår Polen. EU-Kommissionen mener, at striben af nye love, som Polens højrenationale regering har vedtaget, truer med at underminere domstolenes uafhængighed.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker