Bårerne med Polens afdøde præsidentpar flyves søndag morgen fra hovedstaden Warszawa til byen Krakow i det sydlige polen, hvor præsident Lech Kaczynski og hans kone, Maria, efter planen skal begraves søndag eftermiddag.
Polen er ellers også ramt af asken fra den islandske vulkan, som har ført til, at flytrafikken er indstillet i store dele af Europa. Men bårerne med præsidentparret, der blev dræbt ved et flystyrt i Rusland for en uge siden, skal alligevel flyves.
- Bårerne fragtes per fly. Der er ingen problemer med flyvninger med militærfly, som flyver under 5000 meters højde, siger præsidentrådgiveren Jacek Sasin.
De polske myndigheder siger, at luftrummet i landet er lukket indtil videre på grund af vulkanasken, og det har skabt store problemer for de mange udenlandske statsledere og andre officielle personer, der har bebudet deres deltagelse i begravelsen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker