Polens topdommer trodser pensionering og møder på job
Højesteretspræsident i Polen siger, at hun vil beskytte retsstatens principper, og hun er derfor mødt på job.
Polens højesteretspræsident, som er blevet tvangspensioneret, er onsdag mødt op i højesteret i Warszawa. Hun mener, at beslutningen om, at hun skal gå på pension, er i strid med landets forfatning.
- Min tilstedeværelse her har intet med politik at gøre. Jeg er her for at beskytte retsstatens principper, siger Malgorzata Gersdorf ved indgangen til højesteret.
Her bliver hun mødt af støtter og medlemmer af oppositionen.
Gersdorf havde på forhånd meddelt, at hun ville trodse beslutningen om at sende hende på pension.
Hun insisterer på, at hun med Polens forfatning i ryggen kan blive på posten frem til 2020, når hun fylder 70 år.
En omstridt reform af Polens højesteret trådte i kraft tirsdag. Den betyder, at mere end en tredjedel af dommerne kan blive tvunget til at gå af på grund af en ændret pensionsalder.
Pensionsalderen er ændret fra 70 år til 65 år.
Polens regerende Lov- og Retfærdighedsparti (PiS) har fået gennemført love, der betyder, at 27 ud af 72 højesteretsdommere kan blive tvunget til at træde tilbage.
Kun hvis præsident Andrzej Duda giver dem tilladelse, kan de blive som dommere.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet