Politi afhører Marine Le Pens assistenter om misbrug
EU''s svindelkontor mistænker Marine Le Pen for at have brugt penge fra Europa-Parlamentet til at betale medarbejdere, der reelt arbejdede for hendes parti, Front National. Foto: AP/Hussein Malla
AP/Hussein Malla
Fransk politi afhører Marine Le pens livvagt og stabschef i sag om påstået misbrug af EU-midler.
Fransk politi er ved at afhøre den højreorienterede præsidentkandidat Marine Le pens livvagt og hendes stabschef. Sagen drejer sig om påstået misbrug af EU-midler til betaling af assistenter i parlamentet, oplyser hendes advokat til Reuters.
Le Pens advokat, Marcel Ceccaldi, siger, at hele affæren har til formål at "manipulere" og destabilisere Front Nationales valgkampagne.
Le Pen har tidligere afvist, at hun har handlet forkert eller lovstridigt i sagen.
Fransk politi ransagede tidligere på ugen hendes partis hovedkvarter.
Marine Le Pen er blevet beskyldt for uretmæssigt at have fået udbetalt et stort beløb fra Europa-Parlamentet.
EU's svindelkontor mistænker Le Pen for at have brugt penge fra Europa-Parlamentet til at betale sin livvagt. Livvagten skulle have fået et beløb svarende til 309.000 kroner for tre måneders arbejde.
Hun har hævdet, at han var hendes parlamentariske assistent. Sådan lyder anklagen fra svindelkontoret (Olaf), skriver France24.
Hun beskyldes for at have indgået en lignende kontrakt for en anden assistent, der arbejdede på Le Pens kontor i Frankrig. Denne assistent har over en periode på fem år fået udbetalt et beløb, der svarer til knap 2,2 millioner kroner.
Olaf mener, at de to assistenter var ansat i Le Pens parti. EU-reglerne fastslår, at de EU-midler, europaparlamentarikerne har adgang til, kun må bruges til at aflønne medarbejdere, der er ansat i parlamentet i Bruxelles.
Der er to måneder til det franske præsidentvalg, hvor Marine Le Pen er favorit til at vinde første valgrunde.
Meningsmålingerne peger imidlertid på, at hun vil tabe i anden og afgørende valgrunde. Uanset om det bliver den konservative François Fillon eller centrumpolitikeren Emmanuel Macron, hun skal op imod.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker