De seksårige tvillinger Alessia og Livia, som har været forsvundet fra deres hjem i Schweiz i mere end en uge, kan være druknet, siger franske efterforskere.
Pigerne blev i sidste uge set om bord på en færge til Korsika med deres nu afdøde far, hvor tre vidner så dem, fortæller anklager Jacques Dallest.
- Vi ved fra vidner, at han var sammen med pigerne, siger han.
Ifølge Dallest er politiets "mest sørgelige" teori i øjeblikket, at den fortvivlede far kan have smidt sine døtre over bord.
- Vi ved det ikke, men det er en hypotese, siger han.
Tvillingernes canadiskfødte far, Matthias Schepp, havde samkvem med sine døtre efter en skilsmisse fra deres italienske mor. Hun blev bekymret, da han ikke returnerede pigerne som aftalt den 30. januar.
Få dage senere blev 43-årige Schepp fundet død efter et selvmord i det sydøstlige Italien, hvor han var sprunget ud foran et tog. Der var ingen spor af Alessia og Livia.
Nu siger en kvinde, at hun har set pigerne om bord på færgen til Korsika, hvor hun angiveligt hørte børnene græde i nabokahytten. Senere så hun de to lyshårede piger i færgens legerum. Men derefter har politiet ingen spor.
Samtidig frygter pigernes familie det værste.
- Men vi er også håbefulde, siger tvillingernes morbror, Valerio Lucidi.
Han bekræfter, at familien i sidste uge modtog et brev fra pigernes far med 40.000 kroner i kontanter.
- Det bekymrer os, for så holder teorien om, at han måske betalte nogen for at passe dem, ikke længere, forklarer Lucidi.
Politiet ved fortsat ikke, om pigerne er i live eller døde. Men bestræbelserne på at finde dem fortsætter for fuld kraft i både Frankrig, Italien og Schweiz, siger en talsmand for politiet i Marseille.
- Vi har ikke sikkerhed for noget som helst, og vi knokler for at finde tvillingerne, understreger talsmanden.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker