Politi anholder 575 i demo mod Trumps indvandringspolitik
Demonstranter mødte torsdag eftermiddag op på Capitol Hill i protest mod præsident Donald Trumps politik over for illegale indvandrere. Foto: Jonathan Ernst/Reuters
Jonathan Ernst/Reuters
Hundredvis var torsdag mødt op ved Kongressen i USA for at demonstrere mod Trumps indvandringspolitik.
Amerikansk politi har anholdt 575 personer, der torsdag eftermiddag lokal tid demonstrerede mod præsident Donald Trumps indvandringspolitik. Demonstrationen fandt sted ved Senatets kontorbygninger i Washington, D.C.
Hundredvis af demonstranter var mødt op ved kongresbygningen på Capitol Hill. De protesterede mod Trumps politik over for migranter, der krydser den mexicansk-amerikanske grænse illegalt.
Demonstranterne krævede blandt andet, at familier, der er blevet adskilt af myndighederne ved grænsen, hurtigt bliver genforenet.
Flere af demonstranterne bar folietæpper. Det er den type, illegale indvandrere får udleveret, når de bliver tilbageholdt af myndighederne ved grænsen.
- Hvad vil vi have? Frie familier, blev der blandt andet råbt blandt de fremmødte demonstranter.
Pramila Jayapal, der er demokratisk medlem af Kongressen, var blandt de knap 600 demonstranter, der blev anholdt.
Hun skriver på Twitter, at hun er stolt over at være blevet anholdt under en protest mod en politik, der har adskilt familier ved grænsen.
Hun blev ligesom de øvrige anholdte sigtet for ulovlig demonstration.
Pramilia Jayapal siger, at hun var mødt op for at "kæmpe for, at vores familier kan være frie, kæmpe for at vores børn kan være sammen med deres forældre - ikke i bure, ikke i fængsel - og i stand til at leve livet frit og sikkert".
Amerikansk politi oplyser, at samtlige anholdtes sag blev behandlet på stedet, og alle er igen løsladt.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde