Myndighederne i det afrikanske land Cameroon har anholdt fire personer og anklaget dem for homoseksualitet. Det oplyser de anholdtes advokat.
Seksuel samkvem mellem personer af samme køn er ulovligt i Cameroon. Overtrædelse af forbuddet kan føre til fem års fængsel.
De fire anholdte er mellem 17 og 46 år gamle.
- Alle fire blev anholdt i går og blev anklaget samme dag, siger deres advokat, Michel Togue.
To af de anholdte er også anklaget for "usædelig opførsel med en mindreårig".
Advokaten forklarer, at en af de anklagede siger, at han blev anholdt i sit hjem i hovedstaden Yaounde efter at en person mødte op og bad om at måtte se en "bøssefilm" i hans selskab.
- Det var åbenbart en fælde, fordi politiet ankom og pågreb ham, da de var i færd med at se filmen, siger Togue.
De tre andre blev anholdt, da de kom for at besøge den første anholdte.
Det var ikke muligt lørdag at få en kommentar fra politiet i Cameroon til sagen.
Aktivister siger, at myndighederne i det afrikanske land har planer om at stramme lovgivningen mod homoseksualitet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker