Politi anholder seks for planlagt angreb i London
Politifolk har afspærret et område af Londons Harlesden Road fredag, efter at antiterrorpoliti har anholdt seks personer, som var mistænkt for et planlagt angreb. En kvinde blev hårdt såret af skud ved politiets operation. Foto: /ritzau/AP/Harriet Line
/ritzau/AP/Harriet Line
Seks personer blev anholdt, da politi stormede lejlighed i det nordlige London med gas.
Britisk antiterrorpoliti oplyser, at seks personer er anholdt, mistænkt for et planlagt angreb i London. En kvinde blev hårdt såret af skud ved politiets operation.
Neil Basu, som er koordinator hos antiterrorkorpset, siger, at politiet anvendte gas under et stormangreb på en lejlighed i det nordlige London.
Til et spørgsmål, om hvorvidt operationen forhindrede et planlagt angreb svarer han "ja."
- Den væbnede operation var nødvendig på baggrund af de efterretninger, vi havde, siger Basu med henvisning til, at politiet sprøjtede gas ind i lejligheden.
Kvinden, der er i 20'erne, er blandt de mistænkte i operationen og forbliver i politiets varetægt på et hospital i den britiske hovedstad. Kvindens tilstand betegnes som "alvorlig, men stabil".
Samtidig oplyser politiet, at en mand, som er anholdt for at være bevæbnet med knive nær premierminister Theresa Mays kontor i Westminster, også er varetægtsfængslet.
Anholdelsen omtales som en "separat episode."
Mobiloptagelser fra anholdelserne viser ifølge flere britiske medier tungt bevæbnet antiterrorpoliti nærme sig et rækkehus i Willesden.
Lokale beboere fortæller til avisen The Mirror, at de kunne høre flere skud blive affyret under operationen, der skete omkring klokken 19 torsdag aften.
En dreng på 16 år, en mand på 20 år og en kvinde på 20 år blev anholdt på adressen i Willesden efter skyderiet, mens en 43-årig kvinde blev anholdt i Kent.
- Adressen og personerne forbundet med operationen har været under observation af antiterrorbetjente som del af en større operation, udtalte en talsmand for politiet i en tidligere erklæring ifølge The Mirror.
Den 27-årige mand er i forvejen kendt af britisk antiterrorpoliti og af efterretningstjenesten MI5, oplyser en sikkerhedskilde til nyhedsbureauet Reuters.
Myndighederne i London er i forhøjet beredskab efter et angreb i London i sidste måned.
Her pløjede en mand en bil ind i en gruppe fodgængere på Westminster-broen og dræbte fire mennesker, inden han løb mod parlamentet og stak en betjent ihjel.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde