Politi bekræfter: Lanza begik skolemassakre
Det amerikanske politi bekræfter nu endeligt, at det var den 20-årige Adam Lanza, der begik skolemassakren i Newtown, Connecticut.
Han anvendte som våben en Bushmaster Ar-15 mod de fleste ofre, siger politiets talsmand, Paul Vance.
Politiet i Connecticut oplyser, at han samtidig havde to håndvåben med sig - en Glock 10 mm og en Sig Sauer 9mm.
Politiets undersøgelser bekræfter videre, at Lanzas mor, Nancy, blev dræbt af sin søn i deres hjem, inden Adam Lanza begav sig af sted mod skolen.
- Lanca skød sig selv med sit primære håndvåben, og han brugte især sin Bushmaster riffel under massakren.
- Han affyrede hundredvis af skud og havde hundredvis af patroner tilbage, siger Vance.
Den gådefulde 20-årige, der var en sky og tilbageholdende ung mand, havde aldrig før vist tegn på voldelige tilbøjeligheder.
Connecticuts guvernør, Dannel Malloy, oplyste søndag, at Lanza skød vej gennem en ny sikkerhedsdør for at tiltvinge sig adgang til skolen.
- Han skød sig ind i bygningen. Han skød sig bogstaveligt til en indgang. Så kraftigt var hans gevær, siger Malloy i et interview med CNN.
Han tilføjer, at Lanza "åbenlyst var mentalt forstyrret, da han ellers ikke ville kunne have begået en sådan forbrydelse."
- Jeg er sikker på, at vi kommer til at høre mere om ham, hans problemer, hans familie, siger Malloy.
Faren til gerningsmanden, Peter Lanza, er en succesfuld forretningsmand, som er skilt fra Adams mor.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde