Politiet i Nordirland har desarmeret en 225 kilo tung bombe nær hovedvejen mellem Dublin og Belfast lørdag. Politiet formoder, at systemkritiske
republikanerne står bag bomben, hvis hensigt det formentlig har været at forårsage en "enorm ødelæggelse"' i en nærliggende by.
Efter at to borgere havde advaret politiet, blev bomben fundet under en motorvej syd for byen Newry på bagsædet af en stjålen varevogn, oplyser politiet.
Hændelsen kommer, en uge efter at systemkritikere gennemførte deres første drab på en politimand i to år.
Lørdagens bombe havde nogenlunde samme størrelse som den, der dræbte 29 menneske i byen Omagh tilbage i 1998.
- Hvis bomben var eksploderet, ville den have forårsaget en enorm ødelæggelse eller tab af menneskeliv, siger chefpolitiinspektør Alasdair Robinson til journalister.
Skylden for bomben er endnu ikke blevet placeret, men politiet har oplyst, at et telefonopkald, der advarede mod bomben, afslørede et kodeord, som tidligere har været brugt af systemkritiske republikanere.
I de seneste uger har været en bølge af aktiviteter, anført af republikanske grupper. Handlingerne strider mod fredsaftalen fra 1998, der endte tre årtiers vold i Nordirland, som kostede over 3600 mennesker livet.
Bombeeksperter udførte en række kontrollerede eksplosioner af bomben inden for 18 timer, inden en talskvinde for politiet kunne erklære, at bomben var uskadeliggjort.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde