Spansk politi har fængslet 73 personer, fortrinsvis italienere og briter, og beslaglagt en stor mængde narkotika under aktioner på den festglade spanske ferieø Ibiza.
Over fire kilo kokain, et halvt kilo speed, næsten et kilo hash, 5,5 kilo ecstasy, 300 doser anabolske steroider og 90.000 euro i kontanter er ifølge politiet blevet beslaglagt.
To større aktioner blev gennemført. Ved den ene blev ni briter, tre irere og en polak anholdt.
- De anholdte er medlemmer af en af de mest aktive organisationer på ferieøen, siger politiet, der tilføjer, at organisationen først slog sig ned på Ibiza denne sommer for at imødekomme den store efterspørgsel på stoffer fra turister.
Ved den anden aktion blev 60, fortrinsvis italienere og formodede medlemmer af den italienske mafiaorganisation Camorra, anholdt.
De anholdte mistænkes for at importere, distribuere og sælge narko til ferieøens festglade turister.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker