Politi fandt 3,2 ton kokain flydende i Stillehavet
New Zealands politis fund af kokainleverancer, som angiveligt skulle have været på vej til Australien. Foto: New Zealand Police/Reuters
3,2 ton kokain fundet af newzealandsk politi i Stillehavet antages at være kastet ud fra et fly.
3,2 ton kokain til en markedsværdi af 2,2 milliarder kroner er fundet af New Zealands politi i Stillehavet.
Det antages af politiet, at pakkerne er smidt ud fra et fly, for at andre kriminelle kunne samle dem op fra havet. Politiet kom dem dog i forkøbet.
En flådebåd opfangede den store mængde pakker af kokain, som flød flere hundrede kilometer nordvest for New Zealand.
- Vi tror, der var nok kokain til at forsyne det australske marked i omkring et år. Det vil være mere end, hvad New Zealand kunne bruge på over 30 år, siger Andrew Costner, politichef i New Zealands politi.
Det er det største fund af narkotika, som New Zealands politi nogensinde har gjort.
Indsatsen mod narkotikasmugling er blevet styrket i det internationale politisamarbejde, mener Andrew Costner.
Ingen er anholdt i sagen indtil videre, og det vides ikke, hvor stofferne kommer fra. Sagen efterforskes nærmere på tværs af landene.
- Der er ingen tvivl om, at dette fund er en kæmpe økonomisk mavepuster for både de sydamerikanske producenter og leverandørerne af kokainen, siger Andrew Costner.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker