Politi fanger mistænkt for eksplosion ved synagoge i Sydfrankrig
Fransk politi står vagt ved en synagoge i La Grande-Motte, hvor der har været en eksplosion lørdag. Foto: Manon Cruz/Reuters
Fransk politi har anholdt mand og sigtet ham for at stå bag eksplosion ved en synagoge i det sydlige Frankrig.
Fransk politi har pågrebet en mand, som politiet mener står bag en eksplosion ved en synagoge i den sydfranske by La Grande-Motte, der førte til en brand i synagogen.
Det skriver landets indenrigsminister, Gerald Darmanin, ifølge det franske nyhedsbureau AFP på det sociale medie X, som før var kendt som Twitter.
- Den formodede gerningsmand bag de ulovlige ildspåsættelser i synagogen er blevet tilbageholdt, lyder det kort efter midnat natten til søndag fra Gerald Darmanin.
En politibetjent blev lørdag såret i en eksplosion, som skete i forbindelse med branden. Nyhedsbureauet Reuters har tidligere skrevet, at han var uden for livsfare.
Det franske medie BFMTV skriver, at eksplosionen skete omkring klokken 8.30 lørdag morgen.
En person skal på videoovervågning være blevet set forlade stedet kort før eksplosionen.
Desuden skal der være blevet fundet en gasflaske i den ene af de to biler, der er udbrændt som følge af eksplosionen.
Den franske indenrigsminister, Gerald Darmanin, har anmodet præsident Emmanuel Macron om øget myndighedstilstedeværelse foran jødiske institutioner.
- Et forsøg på brandstiftelse, der tydeligvis var kriminelt, ramte synagogen i Grande Motte i morges, skrev han efter hændelsen på det sociale medie X og skriver, at alle kræfter sættes ind for at finde den formodede gerningsmand.
Synagogens døre brød i brand som følge af eksplosionen, men der er umiddelbart ingen meldinger om tilskadekomne inde i bygningen. Det vides ikke, hvor mange der var til stede i synagogen, da eksplosionen fandt sted.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned