Det skriver BBC.
- I en historisk beslaglæggelse blev mere end 15 ton meth-amfetamin fundet, siger general Hernandez Andreu.
Stoffet blev fundet på en forladt gård, og fangsten er så stor, at det svarer til halvdelen af, hvad der blev fundet i verden i hele 2009.
- Denne fangst kan gøre et stort indhug i, hvor meget af stoffet der kommer til USA, siger en amerikansk talsmand.
Journalister fik fremvist tønder fyldt med hvidt og gult pulver, som blev fundet på laboratoriet på gården uden for Guadalajara, Mexicos næststørste by.
Den mexicanske hær havde fået henvendelser om gården, men det lykkedes ikke at få anholdt nogen personer, da gården var forladt, da hæren kom frem.
Den hidtidige største fangst blev gjort i juni 2010, hvor militæret beslaglagde 3,4 ton rent amfetamin.
Og sidste år beslaglage hæren 840 ton kemikalier til fremstilling af en særlig stærk form for amfetamin i en lagerbygning 200 kilometer nord for Mexico City.
USA og Mexico samarbejder tæt om at få bugt med narkobaronerne på begge sider af grænsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde