Under stor dramatik gennemfører russiske specialstyrker en ransagning af Ruslands rigeste kvindes hovedkontor i Moskva. Det sker efter anklager om økonomisk svindel og bedrageri.
Aktionen er rettet mod Jelena Baturina, der er gift med Moskvas tidligere borgmester Jurij Lusjkov.
Anklagen lyder på, at byggefirmaet Inteko, som hun ejer, uretmæssigt tog en række kortfristede nødlån i en bank, som Jurij Lusjkov grundlade under sin tid som borgmester.
Anklagemyndigheden hævder, at hun har svindlet sig til et lån på knap 2,5 milliarder kroner fra Bank of Moscow for at kunne betale andre lån tilbage.
Jelena Baturina tog lånet kun få uger efter, at Jurij Lusjkov under mediebevågenhed blev fjernet fra posten af Ruslands præsident, Dmitrij Medvedev, efter beskyldninger om uregelmæssigheder i Moskvas offentlige budgetter.
Senere har den russiske regering anklaget Lusjkov for korruption.
Selv afviser Lelena Baturina anklagerne om svindel.
- Der er tale en politisk provokation. Jeg ved med sikkerhed, at der ingen forbindelser er mellem mit firma og banken, siger hun.
Styret i Kreml anvender jævnligt anklager om økonomisk svindel mod politiske modstandere for at sætte dem ud af det politiske spil.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned