Politi forhindrer terrorangreb i Rusland
Russiske sikkerhedsstyrker har mandag dræbt to personer og anholdt en tredje og på den måde forhindret et terrorangreb mod landets hovedstad, Moskva.
- Vi har afværget et forsøg på at gennemføre en terrorhandling i hovedstaden, hedder det i en udtalelse fra Ruslands antiterror-komité.
Ifølge udtalelsen blev de tre mænd opdaget, da de befandt sig i udkanten af Moskva og skudveksling opstod, da sikkerhedsstyrkerne forsøgte at pågribe og anholde de tre mænd.
Både de to dræbte og den anholdte er russiske statsborgere, men skal ifølge antiterror-komitéen have modtaget træning i grænseområdet mellem Afghanistan og Pakistan.
Den russiske præsident, Vladimir Putin, er blevet informeret om det forpurrede terrorangreb.
For cirka en måned siden afværgede politiet i Canada ligeledes et terrorangreb. Det var rettet mod et canadisk Via-persontog mellem Toronto og New York City og angiveligt støttet af terrornetværket al-Qaeda.
To ikke-canadiske statsborgere, den 30-årige Chiheb Esseghaier fra Montreal og den 35-årige Raed Jaser fra Toronto blev anholdt og sigtet for planlægningen af angrebet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned