Politi forsøger af fjerne demonstranter i Kijev
Politi begyndte tirsdag at tvinge demonstranter væk fra regeringshovedkvarteret i Kijev, og myndighederne begyndte også at rive barrikader, som demonstranterne har bygget i den sydlige del af byen, siger oppositionslederen Vitalij Klitsjko på sin twitter-profil.
I en anden rapport fra nyhedsbureauet Interfax hedder det, at politiet også er begyndt at fjerne vejspærringer og barrikader nær regeringshovedkvarteret, men der ingen tegn på kampe mellem demonstranter og politi.
Tidligere havde Ukraines præsident, Viktor Janukovitj, bakket op om idéen om at mødes med tre tidligere præsidenter for at diskutere den kriseramte politiske situation i landet.
- Viktor Janukovitj støtter dette initiativ. Det er hans opfattelse, at sådan et møde kan blive platform for en fælles forståelse, skriver AFP.
Det er Ukraines første præsident, Leonid Kravtsjuk, der har foreslået, at de fire præsidenter mødes omkring et rundt bord, da "det kan være et sted, hvor man kan opnå forståelse".
Mødet, hvor Ukraines nøgleudfordringer vil blive drøftet, skal efter planen løbe af stablen tirsdag. Og mødet får - ud over Janukovitj og Kravtsjuk - deltagelse af de tidligere præsidenter Leonid Kuchma og Viktor Jusjtjenko.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned