Politi i blodig skudkamp med albanske rovfiskere
En 43-årig græsk politimand er dræbt efter en skudkamp med to mænd, der ifølge politiets oplysninger var i gang med rovfiskeri i den fredede Prespa-sø i det nordvestlige Grækenland.
Det skriver den græske avis Kathimerini på sin netavis.
De to påståede rovfiskere blev også dræbt.
Skyderiet fandt sted tidligt søndag ved søen nær den græsk-albanske grænse.
To grænsebetjente var ifølge avisen på patrulje - netop for at se, om der var nogle ude for at drive ulovligt fiskeri.
Det franske nyhedsbureau AFP skriver, at der var tre grænsebetjente.
På et tidspunkt kom politifolkene forbi en lille hytte ved søen. De bad mændene i hytten om at identificere sig.
Ifølge politiets oplysninger svarede de to albanske mænd i hytten ved at affyre deres rifler mod politiet.
Den 43-årige politimand blev så dræbt på stedet, hvorpå hans makker - eller måske to makkere - åbnede ild og dræbte de to påståede rovfiskere.
Ifølge AFP er Prespa-søen et fredet område, der ligger på grænsen mellem Grækenland, Albanien og Makedonien.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned