Politi i Haiti beder om hjælp til at stoppe fangeflugt
Haiti har i en længere været plaget af omfattende uroligheder og bandevold. Foto: Ralph Tedy Erol/Reuters
Fængselsbetjente har flygtet fængsel i Haitis hovedstad i forventning om opgør med væbnede grupper.
To af de største politiforbund i det caribiske land Haiti beder om hjælp til at stoppe en fangeflugt fra et fængsel i hovedstaden Port-au-Prince.
Endnu er det uklart, hvor mange der er flygtet fra fængslet, men ifølge avisen Gazette Haiti er der tale om "adskillige" fanger.
Ifølge et andet lokalt medie, AyiboPost, forlod fængselsbetjentene lørdag fængslet i forventning om, at en række væbnede grupper var på vej.
Haitis regering har ikke kommenteret udviklingen.
Fængslet har plads til 700 fanger, men per februar sidste år var der ifølge menneskerettighedsgruppen RNDDH 3687 fanger bag lås og slå.
Landet har i en længere været plaget af omfattende uroligheder og bandevold.
Den haitianske bandeleder Jimmy Cherizier sagde fredag på et pressemøde, at han vil forsøge at afsætte landets premierminister, Ariel Henry.
Henry har i ugens løb været på besøg i Kenya for at underskrive en aftale, der betyder, at Haiti modtager 1000 politibetjente fra det afrikanske land.
Betjentene skal hjælpe med at dæmme op for urolighederne, som under Henrys besøg i Kenya er taget til.
Torsdag blev fire politibetjente ifølge landets politiforbund dræbt i kampe mod bandemedlemmer.
Haiti anmodede allerede i 2022 det internationale samfund om hjælp til at bekæmpe banderne, der kontrollerer det meste af Port-au-Prince.
Bahamas har tilbudt at sende 150 betjente til Haiti, mens Jamaica samt Antigua og Barbuda også har sagt, at de er villige til at give en hånd med.
Tidligere på ugen tilbød det vestafrikanske lande Benin at sende 2000 soldater til Haiti.
Henry har været premierminister i Haiti siden drabet på hans forgænger, Jovenel Moïse, i 2021.
Tidligere lovede Henry, at han ville træde tilbage i februar. Men han har skiftet mening og sagt, at han ikke vil stoppe på posten, før orden er genoprettet i landet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde