Politi i Moskva anholder demonstranter ved Ukraine-protest
Russisk politi er torsdag aften lokal tid massivt til stede ved Pusjkin-pladsen i det centrale Moskva. De første demonstranter er blevet anholdt fro at protestere mod Ruslands invasion af Ukraine. Foto: Kirill Kudryavtsev/Ritzau ScanpixKirill Kudryavtsev/Ritzau Scanpix
Rusland har advaret aktivister mod at deltage i "ulovlige" demonstrationer mod russisk offensiv i Ukraine.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Russisk politi anholder torsdag aften demonstranter, der er samlet i det centrale Moskva for at protestere mod krig i Ukraine.
Det skriver det russiske nyhedsbureau Ria ifølge Reuters.
Ifølge en opgørelse fra OVD-Info, der overvåger demonstrationerne, er mindst 1600 mennesker blevet anholdt i 51 byer.
Kampklædt politi i Moskva har grebet ind mod en demonstration i Moskva. Også i Ruslands næststørste by, Sankt Petersborg, er snesevis af demonstranter anholdt. Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Torsdag advarede Ruslands regering sine egne borgere mod at deltage i demonstrationer mod den indledte offensiv i Ukraine.
Annonce
I det centrale Moskva er politiet massivt til stede. Området omkring Pusjkin-pladsen er spærret af.
Tidligere på dagen blev en russisk aktivist angiveligt anholdt efter at have opfordret til demonstrationer.
- Jeg blev tilbageholdt på vej ud af huset, skriver Marina Litnovitj, en russisk aktivist fra Moskva, på beskedtjenesten Telegram.
Hun har også bekræftet meldingen i en besked til Reuters.
Litnovitj har opfordret russerne til at samles til demonstrationer mod Ruslands invasion af Ukraine i flere russiske byer torsdag aften.
I Sankt Petersborg er op til 1000 demonstranter samlet for at protestere.
- Jeg føler, at myndighederne er gået fra forstanden, siger Svetlana Volkana, en af demonstranterne i Sankt Petersborg, til AFP.
Ruslands sikkerhedsstyrker har tidligere slået hårdt ned på demonstrationer med kritik af præsident Vladimir Putins regering.
Den russiske offensiv blev indledt i de tidligere morgentimer torsdag.
Russisk politi anholder en kvinde under en demonstration i den russiske hovedstad, Moskva, torsdag aften. Demonstranterne vil vise deres modstand mod den russiske invasion af Ukraine. På forhånd har politiet advaret om, at demonstranter vil blive anholdt. Foto: Kirill Kudryavtsev/Ritzau ScanpixKirill Kudryavtsev/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker