Politi i Oslo skyder truende mand
Politiet i Oslo har tirsdag affyret skud i bydelen Bislett i Oslo og har truffet en person, som døde kort efter at være blevet indlagt. En tjenesteperson skadet.
Foto: Stian Lysberg Solum/Ritzau Scanpix
Stian Lysberg Solum/Ritzau Scanpix
Oslos politi affyrede dræbende skud mod truende mand bevæbnet med kniv. En politimand meldes skadet.
Politiet i Oslo har tidligt tirsdag affyret skud i bydelen Bislett i Oslo og har ramt en person, som døde kort efter at være blevet indlagt, rapporterer NRK.
Politiet siger, at de lidt før klokken 09.00 tirsdag fik meldinger om, at en truende person med kniv var til stede i det centrale Oslo.
Da en patrulje ankommer til stedet, er der en konfrontation med personen, og der bliver affyret skud, som rammer vedkommende, sagde operationsleder Tore Solberg tidligere til NTB.
NRK rapporterede senere, at manden døde på et hospital kort efter at være blevet indlagt.
Samtidig meldes en tjenesteperson skadet, men om den del er der ingen yderligere oplysninger.
Tore Solberg siger, at en mere fyldig forklaring fra politiet kommer ved et pressemøde klokken 12.
Politiet siger, at hændelsesforløbet er uklart, og at de søger efter flere personer, som muligvis kan være kommet noget til.
- Vi har endnu ingen oplysninger om, hvad der skete, før politiets patruljevogn ankom til stedet. Vi er nu i området med mange patruljer, siger Solberg.
Optagelser og pressefotos fra Thereses gate på Bislett viste et stort politiopbud og flere ambulancer. Der var også billeder af en politibil, som er kørt ind i en mur.
Justits- og beredskabsminister Emilie Enger Mehl er informeret om hændelsen. Også politiets specialenhed er varslet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned