Politi: IS skar halsen over på syv bortførte afghanere
Tre kvinder og fire børn fik halsen skåret over af tilhængere af Islamisk Stat.
IS-tilhængere har skåret over halsen på syv afghanere fra hazara-mindretallet, efter at de blev bortført i provinsen Zabul i Afghanistan i oktober, oplyser lokalt politi.
- Krigere fra Daesh dræbte disse mennesker på brutal vis, siger Zabuls vicepolitichef, Ghulam Jilani Farahi, som bruger det arabiske ord for Islamisk Stat.
Ofrene - tre kvinder og fire børn - blev bortført den 1. oktober fra landsbyen Rasan.
Distriktsguvernørens kontor i Shah Joy siger, at de syv hazaraer blev halshugget.
Grupper, som er tilknyttet Islamisk Stat har i det seneste år vundet stadigt mere fodfæste i Afghanistan. IS-tilhængerne kæmper både mod regeringsstyrkerne og mod Taliban. En del af dem er tidligere medlemmer af Taliban.
Hazaraerne er i de seneste år blevet ramt af stadig flere angreb, bortførelser og drab fra yderliggående islamister i provinsen.
Den etniske hazara-minoritet er overvejende shiamuslimsk i det sunnimuslimske Afghanistan, og de har gennem århundreder været udsat for diskrimination, undertrykkelse og overgreb.
Hazara-befolkningen i Afghanistan blev udsat for omfattende undertrykkelse, da Taliban kontrollerede landet i 1990'erne. Efter Taliban-regimets fald i 2001 er der fundet flere massegrave med dræbte hazaraer.
Omkring 10 procent af Afghanistans befolkning på 32 millioner tilhører hazara-mindretallet.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker