Politi iværksætter stor aktion efter eksplosion nær Stockholm
Kilder oplyser til svensk avis, at der er mistanke om terrorrelateret kriminalitet i Tyresö syd for Stockholm.
Svensk politi og efterretningstjenesten Säpo har torsdag eftermiddag iværksat aktioner flere steder i Tyresö, som ligger syd for Stockholm.
Det skriver den svenske avis Expressen.
Ifølge avisens oplysninger skal flere personer være anholdt, og der skal være mistanke om terrorrelateret kriminalitet.
Det har politiet dog ikke bekræftet.
- Det eneste, jeg kan bekræfte, er, at der pågår en indsats, siger Sofia Hellqvist, der er talsperson for svensk politi, til Expressen.
Over for det svenske nyhedsbureau TT bekræfter en talsperson for Säpo, at efterretningstjenesten er involveret.
Ifølge Expressen modtog alarmcentralen en anmeldelse om en "indendørs eksplosion" klokken 13.55.
Kilder oplyser til avisen, at der derefter skal være hørt flere brag i forbindelse med, at politiet slog til mod et islamisk foreningslokale i Tyresö.
Det er foreløbig uvist, om nogen er kommet til skade.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde