- Vi har en oprigtig tro på, at der er en mulighed for, at hun stadig er i live, siger Andy Redwood fra Scotland Yard.
Scotland Yard opfordrer de portugisiske myndigheder til at genoptage efterforskningen og siger, at man i forbindelse med en gennemgang af beviserne i sagen har fundet 195 mulige spor at efterforske.
Samtidig har Scotland Yard offentliggjort et computergenereret billede af, hvordan Madeleine McCann forventes at se ud nu. Hun var tre år gammel, da hun blev bortført i 2007.
Knap 15 måneder efter, at Madeleine McCann forsvandt, valgte retsvæsnet i Portugal at henlægge sagen på grund af manglen på nye spor og beviser.
Rigsadvokaten sagde allerede dengang, at efterforskningen til enhver tid kan genoptages, hvis der dukker nye spor op.
Der har siden pigens forsvinden været adskillige meldinger fra personer om, at hun er blevet set rundt omkring i verden. Ingen af disse udsagn er blevet bekræftet.
Madeleine forsvandt 3. maj 2007 få dage før sin fire års fødselsdag, efter at hendes forældre efterlod hende i en ferielejlighed og gik på restaurant i den sydlige portugisiske by Praia da Luz.
Forældrene blev formelt mistænkt for bortførelsen i september 2007, og også en lokal britisk ejendomsmægler var mistænkt i sagen. Både forældre og ejendomsmægler er dog siden blevet renset.
Forældrene har siden Madeleines forsvinden den 3. maj 2007 arbejdet hårdt på at bevare det offentlige fokus på sagen.
I 2009 viste britisk tv en dokumentarudsendelse om, hvordan familien klarer sig i dagligdagen uden det ældste af parrets tre børn.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde