Politi med maskinpistoler beskytter julemessen i Köln
Midnatsmessen julenat i Köln domkirke var en anderledes oplevelse i år. Foto: AP/Martin Meissner
AP/Martin Meissner
Efter det blodige angreb i Berlin havde politiet i Köln øget sikkerheden ved midnatsmessen i byens domkirke.
Efter det blodige angreb i Berlin i mandags blev der for første gang kontrolleret tasker og rygsække, da borgere i Köln julenat gik til midnatsmesse i byens berømte domkirke.
Betjente var bevæbnet med maskinpistoler, og de bevogtede alle indgangene til katedralen.
- Vi har aldrig gjort dette før, fortæller domkirkens daglige leder, Gerd Bachner.
- Man er nødt til at vænne sig til denne slags optrin, mener han.
Men de fleste kirkegæster har udtrykt forståelse for sikkerhedsopbuddet, siger Bachner. Det har overbevist ham om, at det var det rigtige at gøre at skærpe sikkerheden.
Beslutningen har han truffet sammen med Kölns øverste politichef.
Der var ganske vist ikke en konkret trussel mod katedralen og dens gæster. Men i abstrakt forstand var der, betoner han.
- Jeg synes, det er godt, at politiet står her. Det giver en følelse af sikkerhed, mente Martina, der kommer fra byen Köln.
Stefanie og Richard fra Gütersloh havde i første omgang tøvet med at møde op til midnatsmessen. De følte sig usikre efter angrebet i Berlin, som kostede 12 mennesker livet og sårede over 50.
- Men nu er vi på vej ind, og vi tror, at det nok skal blive fint, fortalte de inden midnatsmessen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned