Politi og soldater skyder i Tunis

Tunis genlyder af skud. Politi og soldater er i skudkampe med bevæbnede folk, der befinder sig inde i bygninger, oplyser journalister fra nyhedsbureauet AFP.

Kort forinden oplyste oppositionspartiet PDP, at politiet åbnede ild mod ukendte mænd, der havde gemt sig i partiets hovedkvarter.

Politiet havde fundet våben gemt i en taxi, sagde en repræsentant for PDP.

Mange tunesere siger, at sikkerhedsstyrker, der er loyale over for den fordrevne præsident, Zine Al-Abidine Ben Ali, er opsat på at skabe kaos i landet.

/ritzau/AFP

Tunis genlyder af skud. Politi og soldater er i skudkampe med bevæbnede folk.

Offentliggjort Sidst opdateret