Politi rydder plads for covid-aktivister i Amsterdam

Beredent politi har været i aktion i Amsterdam for at rydde en plads for corona-aktivister. Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters

Politi til hest har med magt ryddet en plads i Amsterdam for demonstranter, der protesterer mod nedlukning.

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet i Amsterdam i Holland har med magt ryddet Museumspladsen i byen for aktivister.

Pladsen er kendt som et sted, hvor aktivister, der er imod coronanedlukningen, samles.

Politiet forsøgte søndag først at bede aktivisterne om at forlade pladsen stille, da der i henhold til nedlukningen er restriktioner mod at samles på offentlige steder.

Der var ikke rigtig genklang i appellen fra ordensmagten.

Samtidig havde det pludselige skifte i vejret, hvor solen i løbet af dagen kom frem, fået mange til at drage til pladsen, så Museumspladsen var pænt besøgt.

Mange bar skilte med ord som "Frihed".

Men andre igen syntes blot at nyde vejret.

Det hele blev for meget for ordensmagten, der også havde heste med.

Pladsen blev ryddet, og en håndfuld aktivister blev taget med på stationen.

Tilbage i januar havde Holland flere dage med voldsomme optøjer, hvor aktivister protesterede mod natlige udgangsforbud-

En håndfuld mennesker blev anholdt på Museumspladsen. Foto: Stringer/Reuters