Efter drabet på Osama bin Laden har politiet i København besluttet at holde ekstra godt øje med amerikanske interesser.
- Vi er ekstra opmærksomme, siger chefpolitiinspektør Jørn Aabye.
- I forvejen har vi tilsynspatruljering i hele hovedstadsområdet, og den øges altså nu, siger han.
Det er normalt, at politiet vurderer, om større udenrigspolitiske begivenheder kan få betydning på dansk jord.
I øvrigt har beredskabet været forhøjet siden november sidste år.
Dengang bad Politiets Efterretningstjeneste alle landets politikredse om at skærpe opmærksomheden i forhold til terrortruslen.
PET vurderer, at der er en alvorlig terrortrussel mod Danmark, og det især skyldes tegningerne af profeten Muhammed.
De lokale politifolk skal indberette til PET, hvis de støder på mistænkelige forhold.
De særlige forhold, som kaldes et informations-beredskab, skulle oprindeligt blot fortsætte indtil årsskiftet.
Men PET har besluttet, at den skærpede pligt til at indberette skal gælde hele 2011.
En særlig enhed under PET, Center for Terroranalyse, vurderer, at der er en specifik terrortrussel mod personer og lokaliteter, som kan forbindes til tegningesagen.
Desuden er der tegn på, at grupper i udlandet forsøger at sende terrorister til Danmark for at begå angreb.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker