Den finske politiinspektør, Mikko Paatero, siger, at tragedien i et indkøbscenter nær Helsinki viser, at selv i Finland "kan hvad som helst ske, hvor som helst og når som helst".
I Finland er skydevåben vidt udbredt, men politichefen mener ikke, at dramaet i Esbo rejser spørgsmål, om våben skal være lovlige eller ej. Det handler snarere om integration af indvandrere og mere generelt om, hvordan folk tilpasser sig samfundet, lyder hans vurdering.
- Vi skal være mere omhyggelige, når vi tager stilling til, hvilke asylansøgere der kan opholde sig i Finland, siger Paatero med henvisning til, at den formodede gerningsmand ikke er en finsk statsborger.
- Jeg ved ikke, om han har bedt om statsborgerskab. Men hvis han har gjort det, hvorfor er han så ikke blevet bevilget det, lyder spørgsmålet fra politiinspektøren.
Paatero mener, at det blodige skyderi, der ramte tilfældige kunder og ansatte, kan have en negativ indvirkning på finnernes følelse af sikkerhed, men han håber, at virkningerne vil være midlertidige.
Han vurderer, at det finske politi er blevet bedre til både at informere offentligheden og forhindre yderligere tragedier.
/ritzau/FNB
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker