Politichef i Kina anklages for afhopning
Politichefen i den store kinesiske by Chongqing anklages for at ville hoppe af, for magtmisbrug og for at modtage bestikkelse.
Det rapporterer statslige medier i Kina.
Politichefen hedder Wang Lijun, og han har en central rolle i den politiske skandale, der har sendt den tidligere så fremadstormende kommunistiske partichef i Chongqing Bo Xilai ud i kulden.
Bo undersøges i øjeblikket for "alvorlige disciplinlære brud" - kinesisk partiretorik for korruption.
Wang blev regnet for at være højre hånd for partichefen, men skandalen, der endnu ikke er fuldt opklaret, i hvert fald ikke offentligt, begyndte tilbage i februar, da Wang pludselig flygtede til USA's konsulat.
Her søgte han angiveligt asyl.
Inden han flygtede til konsulatet, konfronterede han ifølge kinesiske medier Bo Xilai med informationer om mordet på den britiske forretningsmand Neil Heywood.
Ifølge den officielle forklaring har Wang siden forklaret, at Bo forsøgte at dække over mordet.
Siden er Bo Xilais kone blevet dømt for mordet. Hun er dømt til døden, men den er betinget og eksekveres ikke i to år. Det er så normalt, at straffen ændres til fængsel på livstid.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub