For få dage siden, da lederen af Londons politi, Scotland Yard, sir Paul Stephenson, trådte tilbage på grund af aflytningsskandalen i News Corp, skete det med en hentydning til, at den britiske premierminister også havde optrådt uheldigt i sagen.
Under en offentlig høring i det britiske parlament siger Stephenson, at han ikke vil kritisere Cameron ved at henvise til, at premierministeren havde ansat tidligere News of the World-chefredaktør Andy Coulson som spindoktor.
- Jeg prøvede ikke at lange ud efter premierministeren, siger han.
- Det, jeg prøvede på at sige, var følgende: Da Coulson trådte tilbage...så trådte han tilbage som leder for at tage ansvar. Hans knyttede per definition sit navn til hacking. Det er simpelt og indlysende, siger Stephenson.
Stephenson trak sig, fordi han er blevet sat i forbindelse med en tidligere stedfortrædende redaktør ved News of the World Neil Wallis.
Politichefen skal have modtaget et fem ugers luksus spaophold tidligere på året. Wallis var pr-agent for kurstedet og er blandt de anholdte i aflytningssagen.
Den afgående politichef siger også, at han ikke havde nogen grund til at mistænke Wallis for at spille en rolle i hackingsagen. Og han mener ikke, at han burde have fortalt, at Wallis lavede pr-arbejde for politiet.
- Jeg havde ingen grund til at knytte Wallis med telefonaflytningen. Jeg har ikke haft grund til at betvivle hans karakter, jeg var ikke blevet forelagt noget, siger han.
- Jeg havde ingen viden om den tidligere undersøgelse og jeg havde ingen grund til at kigge nærmere den tidligere undersøgelse, siger Stephenson.
Han understregede, at han trådte tilbage fra sin post, fordi sagen med Wallis så uheldig ud over for offentligheden, og at han ikke ønskede at bebyrde politiet med uheldig opmærksomhed op til OL i London i 2012.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde