Græsk politi kom i kamp med demonstranter i Athen, da strejkevåbnet blev trukket i det seneste angreb på regeringens økonomiske stramninger. Nye spareplaner skal skabe kontrol over en lammende finanskrise.
Politiet har affyret tåregas for at splitte grupper af unge uden for parlamentet, hvor fagforeningerne har opfordret til at demonstrere.
Der har også været voldelige sammenstød i andre dele af Athen, hvor snesevis af hætteklædte unge har kastet brandbomber og sten mod politiet og brændt en bil af. Det fik sikkerhedsstyrker til at skyde igen med tåregas.
Omkring 300 demonstranter har angrebet politiet og ødelagt en halv snes butikker i området nær den polytekniske læreanstalt i Athen, oplyser politiet.
I den nordligt beliggende by, Thessaloniki, har demonstranterne ifølge politiet kastet med æg og yoghurt kartoner stjålet fra et supermarked i en regeringsbygning.
Fagforeninger sendte flere end én million mennesker i strejke i forbindelse med de drastiske nedskæringer, som den socialistiske regering vil gennemføre for at nedbringe det enorme offentlige underskud og en kæmpemæssig gæld på knap 300 milliarder euro (2250 milliarder kroner).
Arbejdsnedlæggelsen har lammet den offentlige transport og lukket skoler, sygehuse og offentlige kontorer.
Flere tusinde mennesker har været samlet forskellige steder i Athen med bannere, der kritiserer den socialistiske regering og EU, der har presset Grækenland til at indføre endnu skrappere foranstaltninger.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde