Politiet anholder to jihadister med bånd til Bruxelles-bomber
22. marts 2016 er en dag belgieren aldrig glemmer. 22 personer blev dræbt og mere end 320 personer såret ved dødelig bombeangreb i metroen og i lufthavnen. Foto: /ritzau/AP/Geert Vanden Wijngaert
/ritzau/AP/Geert Vanden Wijngaert
To mænd er blevet anholdt i Spanien. De var begge til stede i lufthavnen i Bruxelles under angrebet i 2016.
To formodede jihadister er blevet anholdt i Spanien, skriver nyhedsbureauet AFP.
De to mænd var til stede i lufthavnen under angrebet i Bruxelles i marts sidste år.
De to nægter begge at have haft noget med det drabelige angreb at gøre, siger en talsperson ved retten.
- Mohammed Lamsalak og Youssef Ben Hammou har indrømmet, at de var i lufthavnen, da bomberne gik af, siger den unavngivne talsperson.
Retten, der blandt andet er specialiseret i sager vedrørende terror, er en speciel retsinstans på niveau med højesteret.
- De benægter at være involveret i angrebet, udtaler talspersonen.
De to mænd, der blev udspurgt ved retten torsdag, fortalte, at de i forbindelse med deres besøg i Belgien havde mødtes med et familiemedlem til de to brødre, der stod bag selvmordsbomberne i lufthavnen og metroen.
Belgien har været i højt alarmberedskab siden 22. marts sidste år.
Her angreb to selvmordsbombere Zaventem Lufthavn og Maalbeek metrostation. 32 blev dræbt ved angrebet, mens mere end 320 personer blev såret.
Angrebene i Bruxelles har forbindelse til den samme celle i Islamisk Stat, der også menes at stå bag angrebene i Paris i november 2015.
Talspersonen fortæller, at der er slået fast, at de to mænd var til stede i Bruxelles i perioden mellem 16. og 23. marts.
- De siger, at de tog til Bruxelles for at købe en bil, fortæller han.
- Efterforskere forsøger at fastslå, om pengene, der menes at skulle bruges til bilkøbet, i stedet er blevet brugt til at finansiere angrebet, siger han.
De to mistænkte er en del af en gruppe på ni personer, som politiet i Barcelona og den nordøstlige del af Catalonien har haft til afhøringer i denne uge.
Operationen er udført af spansk politi i samarbejde med deres belgiske kolleger.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde