Det var efter al sandsynlighed en bilbombe, som politiet fandt i en varevogn, der lørdag aften holdt på Manhatten i New York.
Området blev evakueret, men myndighederne oplyser, at de ikke betragter episoden som en terrorsag. Politiet i New York skal angiveligt have meddelt, at der ikke er brug for hjælp fra de nationale politienheder til at opklare sagen.
Kevin Barry, en tidligere ekspert i politiets bombeenhed, siger til New York Times, at hvis bomben var blevet udløst, ville det formentlig i højere grad have forårsaget brandskader end en egentlig eksplosion.
Omkring kl. 18,30 lørdag, lokal tid, fik en politibetjent til hest øje på en kasse, hvor der kom røg ud fra, i varevognens bagagerum.
Bilen var parkeret på Times Square i et område, kendt for sine mange forlystelser og teatre, og vidner oplyser, at de har set en mand løbe væk fra bilen.
I bilen blev der fundet sprængstoffer, benzin, propangas og brændte ledninger.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker