Flere tusinde demonstranter vågnede natten til torsdag, da politiet i Bahrain pludselig kastede tåregas i hovedstaden Manama. Ifølge øjenvidner er mindst én demonstrant blevet dræbt.
- En person er lige død. Flere andre er i kritisk tilstand, siger parlamentsmedlem Ibrahim Mattar, der er medlem af oppositionen i Bahrain.
Demonstranterne har de seneste tre dage protesteret mod den autoritære Kong al-Khalifa, og nattens politiindsats kommer helt uventet, fortæller Nic Robertson, der er journalist på tv-stationen CNN.
- Der har været helt roligt hele onsdagen, men pludselig dukker flere hundrede kampklædte betjente op med tåregas. Det kommer helt ud af det blå, siger Nic Robertson.
To demonstranter mistede livet mandag og tirsdag under demonstrationer i Bahrain, og USA er "meget bekymret" over volden, siger udenrigsminister Hillary Clinton.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker